.comment-link {margin-left:.6em;}

Haderslev Musikforening af 1987

Foreningen arrangerer klassiske koncerter med både nye og ældre værker. Foreningen modtager støtte fra bl.a.: Statens Kunststyrelse, Sønderjyllands Amts musikudvalg og Kulturelt Samråd, Haderslev.

01 maj 2008

Referat af generalforsamling 2008

I Haderslev Musikforening søndag den 13.april 2008
a) Valg af dirigentSigurd Fuglsang blev valgt til dirigent og indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet.
b) Formandens beretning
Hele formandsberetningen kan læses i et tidligere indlæg på denne blog. Her blot et kort referat: Gitte Hørup indledte sin beretning med at beklage foreningens skrantende økonomi, som bl.a. skyldes svigtende tilskud. Dette har resulteret i besparelser bl.a. i forhold til annoncering af koncerterne. På baggrund af svarene på spørgeskemaerne fra sidste koncert vedr. bl.a. annoncernes betydning vil bestyrelsen holde fast i ikke at annoncere koncerterne, men samtidig prøve at sikre sig, at aviserne stadig vil tage imod vores foromtaler af koncerterne. Formanden gik hurtigt videre til noget mere positivt, nemlig det nye musikhus, som bygges på Louisevej. Det er primært til Slesvigskes Musikkorps, men der er også tænkt på både musikskolen og os i den sammenhæng. I sit resumé af den forgangne sæson kunne Gitte beskrive vellykkede og overvejende velbesøgte koncerter, hvorefter hun præsenterede den kommende sæson. Til sidst takkede Gitte det altid trofaste og positive publikum, ligesom hun takkede sponsorerne for deres støtte, revisor Hans Fich for revision og mange idéer samt bestyrelsen for et godt samarbejde.
c) Forelæggelse af det reviderede regnskabTage Lund Frandsen redegjorde for regnskabet. Desværre er foreningen præget af et dalende medlemstal og en svækket økonomi. Bestyrelsen søger at afhjælpe problemet gennem fondsansøgninger og besparelser bl.a. på annoncering. Den kommende flytning af koncerterne til Slesvigske Musikkorps’ nye musikhus vil udgøre en besparelse i forhold til den leje af seminariets festsal, som vi betaler nu. Forsamlingen roste kassererens arbejde, og regnskabet blev godkendt.
d) Fastsættelse af kontingentBestyrelsens forslag om uændret kontingent for kommende sæson blev godkendt uden kommentarer.
e) Indkomne forslagIngen.
f) Opstilling af kandidater og valgTage Lund Frandsen, Hanne Franzen, Gudmund Tybjerg og Elisabeth Fuglsang Andersen var på valg, og blev alle genvalgt.Revisor Hans Fich var på valg og blev genvalgt.
g) EventueltSigurd Fuglsang takkede bestyrelsen for arbejdsindsatsen.
Generalforsamlingen blev smukt indrammet af Den nordiske Strygekvartet, fire strygerstuderende fra det fynske Musikkonservatorium, som spillede værker af D. Sjostakovitj, Philip Glass og Joseph Haydn.
En lille tilføjelse til referatet: Siden generalforsamlingen har Haderslev Musikforening til bestyrelsens store glæde modtaget tilskud fra Kulturelt Samråd (17.000 kr.).

Referent: Annette Jørgensen

Etiketter: